Skoleopgaver – lær at skrive bogstaver

IMG_2020-06-30_15-23-49

Nederst finder nogle ark, som kan printes og bruges til at hjælpe dit barn med at skrive og lære bogstaver.

I denne opgave ser du billeder, som begynder med bogstavet ”i” og bogstavet ”j”. Der er billeder på opgaverne, så dit barn lærer at associere det skrevne bogstavet med lyden, som de kender fra fx ”is”. Print arkene med 2 sider på hver A4, så passer det med en normal skrivestørrelse. 

Læs vores guide om at lære bogstaver her. 

Bogstav- og ordkort

Lær bogstaverne form, navn og lyd.

Nu er det dit barns opgave at skrive bogstaverne. Det kan være rigtig svært, og hvis opgaven er for svær, kan du hjælpe dit barn ved at holde om blyanten sammen med dit barn, når I skriver bogstavet. Det gør, at dit barn får en fornemmelse af, hvordan man skriver. Det er generelt en god måde for dit barn at fornemme bevægelsen i et bogstav. Ofte ser lærere, at børn skriver ”b” på samme måde, som de skriver tallet seks. Det er vigtigt, at dit barn gør sig umage med skrive bogstaverne. Det gælder ikke om at komme først, men at skrive bogstavet så flot som muligt og skrive dem med den korrekte bevægelse. Bevægelsen er vigtigt for, at bogstavet bliver læseligt, men også for skrivehastigheden. I opgaven kan I se, hvilken retning bogstavet skal skrives i. Bogstavet ”i” har en pil nedad, det betyder, at bogstavet starter oppefra og ned. 

Bevægelsen er dog ikke det eneste, som er vigtigt. Dit barn skal også øve sig i forskellen på de store og små bogstaver. Der er fx forskel på et lille ”i” og et stort ”I”. Når dit barn skriver et lille ”i”, skal det stå i ”stuen” dvs. i det første mellemrum, men prikken skal være på midt på ”loftet”. (Det er illustreret øverst på arket, der kan downlodes nederst).

Hvis dit barn skal skrive et stort ”I”, skal det starte på ”loftet” og slutte i ”stuen”. Tilmed skal et lille ”j” starte i ”stuen” og slutte i ”kælderen”, hvor et stort ”J” starter på ”loftet”, men slutter i ”stuen”. 

Der er mange ting at forholde sig til, når dit barn skal lære at skrive store og små bogstaver, men det er ligesom, når dit barn tegner. Jo mere dit barn øver sig, jo dygtigere bliver dit barn til at skrive bogstaverne pænt. 

Denne opgave træner dit barns finmotorik, dvs. at dit barn lærer at bruge de små muskler i hænderne. Nogle har en svag udvikling af finmotorik, og for dem er det sværere at lære at skrive. Der er mange gode aktiviteter til udvikle dit barns finmotorik, så som at lege med modellervoks, klippe lige med saks, lege med Lego, lave perleplader osv., så det er bare komme i gang med lege, du finder her. 

Udover at lære at skrive bogstavet, hjælper denne opgave også dit barn med at genkende bogstavet. Der er stor forskel på, hvordan man skriver store og små bogstaver fx ”q” og ”Q” eller ”E” og ”e”. 

Her er en labyrint, så dit barn kan øve sig i at koble formen af de store bogstaver til formen af de små.

Når dit barn øver sig på at skrive linjerne med de forskellige bogstaver, er der billeder af ting, som begynder med dette bogstav. Det hjælper dit barn med at koble bogstavelyden til genstande. For at øve bogstavelyden, kan dit barn selv forsøge at finde ting i huset eller haven, som begynder med det bogstav, som dit barn arbejder med. I kan bruge dette Læringscirkel, som hjælp.

Målgruppe
: 1.-2. klasse – dansk:
Mål: Lære at skrive stor store og små bogstaver og kende forskellen på dem. 

Vær opmærksom på at æøå er blå i filen ved en fejl, så du skal lige selv male den rød med en tusch. Vi kan desværre ikke få rettet filen, da den har forputtet sig. 

Bogstav- og ordkort

Lær bogstaverne form, navn og lyd.

Læringscirkler

Alle huske- og regneregler til matematik, dansk og engelsk samlet i en nøglering. 0.-10. klasse.
Butikken

Læringskort

Kort med plastikoverflade - så løs og visk ud! Meget populære kort og et sikkert valg. Fra 3 år.
Butikken
IMG_2020-07-15_13-52-35

Vi anbefaler...

Læringspakker sammensat af os! Alt det vigtige du skal bruge til dit barn. Fra 3 år.
Butikken
20200427_180330

Sprogkort

Hjælp til dit barns sprogudvikling - let og sjovt med vores Multi Sprogkort. Fra 3 år.
Butikken
Scroll til toppen