Engelskfaget bliver allerede introduceret i 1. klasse i folkeskolen, hvilket er noget tidligere end da vi gik i skole.
Heldigvis er mange børn i dag vant til en vis form for engelsk i hverdagen igennem fjernsyn, computer og computerspil. Mange kan sige meget for de digitale tidsalder, men lige i forhold til at lære at forstå engelsk, så er det en kæmpe motivation for især drenge at kunne læse engelsk, når mange af de fede computerspil er på engelsk.
Som med alle sprog starter de mindre børn selvfølgelig fra bunden af. I indskolingen gennemgår børnene blandt andet emner som:
– Greetings
– Days of the Week
– The Body
– Me and My Family
– Colors
– Animals
Det er altså helt basis emner, som hjælper dit barn med at øge ordforrådet å engelsk med helt almindelige hverdagsemner. Disse emner optager en stor del af engelskfaget i de første 3 år med engelsk. For nogle børn vil det være deres første gang de stifter bekendtskab med det engelske sprog, hvor det er direkte og ikke i en tegnefilm. Derfor er det som forælder vigtigt, at du kan være med til at støtte sit barns engelsk ved at gøre det til en fast del af dagligdagen. Vores læringscirkler på engelsk kan være en hjælp her.
Engelsk i indskolingen
I indskolingen er der mest fokus på at lære de basale ting som for eksempel ugedagene. Man kan for eksempel spørge ved morgenbordet: ”What day is it today” og så kan barnet efterfølgende svare den ugedag for at øve sig. Man kan også spørge indtil de forskellige familiemedlemmer på engelsk ved at spørge: ”Who is this?” hvor barnet kan svare ” My father, sister, brother” for eksempel. Samtidig kan man gå rundt i huset og spørge hvilken farve tingene er. Det er også en god ide at søge på engelske børnesange som for eksempel ”The Wheels On the Bus” eller ”Head, Shoulders, Knees and Toes.” Melodien og rytmen i sangene gør det nemmere for små børn at huske ordene bedre.
Vi har desuden nogle læringsspil, som kan gøre det sjovere at lege lidt med engelsk hjemme.
Engelsk på mellemtrinnet
For mellemtrinnet 4. klasse, 5. klasse og 6. klasse er det lidt anderledes, fordi børnene kender det grundlæggende i engelsk. Her er der lagt et fokus på at udvide det ordforråd, som børnene allerede har. I mellemtrinnet er der fokus på substantiver, verber, adjektiver og adverbier – altså de forskellige ordklasser. Her kan man spille spil derhjemme for eksempel ludo med engelske ord eller inddrage engelsk derhjemme ved at hjælpe sit barn med at beskrive ting i hjemmet som for eksempel ved brug af adjektiver: ”the cake smells good.”
Børn på mellemtrinnet er ofte tilbøjelige til at benytte sig af Google Translate, som til et vist omfang er behjælpeligt men ikke er specielt informerende. I stedet kan børnene bruge online ordbøger som fx Gyldendal, som oplyser ordklasse, eventuelle bøjninger og præsenterer en endelig oversættelse. De bedste råd, udover at læringen skal være sjov er, at det skal være naturligt i den forstand, at det indgår som en fast del af hverdagen gennem rutiner.
