Søg
Close this search box.

Find ordene – opgaver til dansk 1.-2. klasse

Når dit barn skal lære at læse og stave, så er det en fordel, hvis dit barn bliver præsenteret for forskellige opgaver. Opgaverne skal gerne variere, og det er en fordel, hvis der er noget visuelt for barnet at se på. Denne opgave går i al sin enkelhed ud på, at dit barn skal finde ord blandt bogstaverne på papiret. Når der er fundet et ord, skal det farves.

Der er en hjælp til opgaven, da ordene står ude i siderne samt et billede, så dit barn ved, hvilke ord, der skal kigges efter. Når dit barn skal lede efter ordene, bliver dit barn udfordret, fordi det kan være svært at skabe et overblik blandt alle bogstaverne. Derfor er det netop en god læsetræning, fordi man med øjnene hele tiden læser og forsøger at sætte bogstaver sammen for at finde de korrekte ord. Opgaven er sjov og lærerig på samme tid!

Sværhedsgrad i find ord

Opgaven er hyggelig for dig og dit barn at sidde med, og du kan med fordel hjælpe barnet med at finde ordene. Som begynderlæser vil dit barn nok have svært ved at lave opgaven på egen hånd, og det kan derfor være rart, at du som voksen kan støtte barnet i, hvilke lyde de forskellige bogstaver har. Særligt i starten vil opgaven måske virke lidt uoverskuelig for dit barn, fordi der er så mange ord og ingen endnu er fremhævet.

Som forælder kender du dit barns evner, og du kan derfor med fordel differentiere opgaven. Den kan differentieres på flere måder – du kan enten strege nogle af ordene ud og udelukke dem fra at skulle findes. Derudover kan du starte ud på opgaven og farve nogle ord til at starte med – dette vil give et bedre overblik til dit barn, fordi der dermed er færre bogstaver at forholde sig til.

Når der er færre bogstaver at forholde sig til, vil det samtidig kunne motivere dit barn til at gå i gang med opgaven, og det kan være mere overskueligt for dit barn hvilket også vil medvirke til øget motivation.

Det er en god idé at du som forælder observerer, hvordan dit barn klarer opgaven – den skal ikke være for svær men heller ikke for let. Hvis opgaven er for let, kan dit barn ligeledes miste motivationen, fordi det ikke møder en udfordring. Det er en svær men vigtig balance! Dit barn skal have succesoplevelser for at bibeholde motivationen for læring, og succesoplevelserne kommer ofte af, at dit barn har overvundet en svær udfordring og erfaret, at det har evnerne til at klare en given opgave.

Hvis du tænker, at opgaven er for nem for dit barn, så kan du eventuelt selv udvide opgaven og tilføje ord. Det er kun fantasien der sætter grænser, og med denne opgave har du et godt redskab til at støtte begynderlæseren i at sætte bogstaver sammen. Opgaven kan eventuelt indgå sammen med flere opgaverne til begynderlæseren, så der på den måde opstår noget variation i at lære at læse.

Målgruppe: 1.-2. klasse
Mål:
Styrke læsefærdighederne

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr