Herhjemme elsker ungerne et løb eller en skattejagt udenfor. Derfor lavede jeg disse to påskeløb, som er lige til at printe og bruge.
Der er et løb til førskole børn i cirka alderen 3-6år, hvor dit barn stadig har brug for lidt guide. Her er der fokus på genkendelse, tælle, labyrinter og farver. I påskeløbet til de lidt ældre børn i alderen 7-10 år har jeg lavet et danskfokus på emner som stavelser, vokaler, sammensatte ord, sætninger og navneord. Nogle af opgaverne vil være svære for et barn på 7 år og de vil være lette for et barn på 9 år.
Hele ideen med løbet er at få en sjov og god oplevelse med nogle opgaver med let og sjov læring.
